Værdierne

Det handler om at være ordentlig og gøre tingene ordentlig
Hos Sønderup Landkøkken har vi aldrig mere travlt, end vi har tid til at hjælpe vores kunder, når det er nødvendigt. Derfor har vores chauffører tit og ofte en god lille snak med fx de pensionister, de besøger. De tager også gerne posten med ind, hvis postkassen står et stykke vej fra boligen. Og skal skraldespanden tømmes, tager de også gerne den med ud. Det samme gælder for den kontakt, vi har til brugerne, deres pårørende og til de kommuner, vi samarbejder med. Vi har altid tid til at være i kontakt og tale om det, der foregår.

Det tager tid at gøre tingene ordentligt
Det at give sig tid til tingene og gøre alt ordentligt er nok de mest grundlæggende værdier i den måde, som Dorthe og Gert Nørhave Johansen driver forretningen Sønderup Landkøkken. Der skal være tid til at være grundig, tid til at hjælpe hinanden og tid til at tale sammen. Når alt det er på plads, er der nemlig meget mere overskud til at have travlt.

 

Planlægning er vejen frem
Vi arbejder grundigt med planlægning og projektstyring, så vi altid kan være sikre på at ankomme til aftalt tid. Det er også derfor, vi har tid til at være i kontakt og tage en lille hyggesnak med borgerne. Og vi følger altid den plan, vi har lagt. Menuerne bliver udviklet måned for måned og efter de råvarer, der er i sæsonen. På den måde sikrer vi, at det altid er friske og ordentlige råvarer, der er grundlaget i vores mad og menuer.

For som Dorthe selv siger det: ”Det handler om at lave og levere mad, der smager godt, så vores kunder kan nyde nogle gode måltider. Og det kan man altså kun, hvis maden bliver lavet ordentligt og fra bunden med gode råvarer.”

 

Venlig hilsen Dorthe & Gert Nørhave Johansen

 

vaerdier2